En typisk sund voksen hjerte slår gennemsnitligt 70 gange pr. Minut, men dette er ikke en konstant hastighed. Dit hjerte banker hurtigere, når du inhalerer og langsommere, når du udånder. At forstå denne cyklus hjælper dig med at regulere din vejrtrækning for at optimere dit blodtryk og hjerteslag under træning samt når du udfører beroligende eller afslapningsteknikker.
Valsalva Maneuver
Valsalva-manøvren, hvor du holder vejret under anstrengelse og derefter udånder kraftigt mod en lukket luftvej, såsom en lukket mund eller klemt næse, kan hæve din puls betydeligt. Du har muligvis brugt denne teknik til at rydde eller udligne trykket i bihulerne eller til at udvise en genstand fra kroppen under en tarmbevægelse eller under arbejdskraft. Imidlertid kan det øge hjerterytmen nok til at forårsage hjertestop hos sårbare personer.
Dyrke motion
Under træning er dit mål at øge din hjerterytme, hvilket også hæver dit blodtryk. Ifølge en undersøgelse foretaget af Hammons Heart Institute og University of Missouri leverede Valsalva-manøvren under anstrengende træning betydelige stigninger i blodtrykket. Indånding og udåndning i den koncentriske fase af hver øvelse gav ingen signifikant forskel i blodtryk.
Lempelse
Regulerede vejrtrækningsteknikker anbefales ofte for at hjælpe enkeltpersoner med at håndtere stressfaktorer som følelsesmæssig omvæltning, vrede og frygt. Disse teknikker hjælper også med at regulere fysisk smerte. De fleste teknikker understreger en lang udåndingsfase, hvor hjerterytmen sænkes. Sænkning af hjerterytmen reducerer kroppens stressrespons og reducerer mængden af produceret adrenalin. At reducere mængden af adrenalin i blodbanen reducerer også oplevelsen af smerte og angst.
Respiratorisk sinusrytmi
Den typiske hjerterytme stiger under inhalation efterfulgt af et fald under udånding. I nogle individer er dette mønster dæmpet, og hjerterytmen forbliver relativt stabil på trods af ændringer i vejrtrækningen. Dette er oftest forårsaget af forstyrrelse i vejrtrækningen, enten fra en obstruktiv lungesygdom, såsom astma eller bronkitis, eller fra en restriktiv lungeforstyrrelse, såsom emfysem. Dette kan føre til unormale hjerterytmer og nedsat blodgennemstrømning.
