Lav muskel tone, også kendt som floppy baby syndrom eller hypotoni, er en udviklingsforstyrrelse, der forekommer hos babyer og børn, og kan forårsage alvorlige forsinkelser i koordination, styrke og bevægelse. Det kan eksistere sammen med muskelsvaghed, vejrtræknings- og talevanskeligheder samt dårlige reflekser. Tilstanden får spædbørn til at have et "kluddukke" -udseende, hvor deres lemmer hænger slappe, og de har ringe eller ingen hovedkontrol. Undertiden kan lav muskel tone forbedres alene uden nogen behandling, men behandlinger er ofte nødvendige.
Behandling af underliggende årsag
En af de første måder at begynde at behandle lav muskel tone er ved at diagnosticere en underliggende tilstand, der kan være årsag til hypotoni. Tilstande som Downs syndrom, cerebral parese, muskeldystrofi, Tay-Sachs sygdom eller Prader-Willi syndrom kan forårsage hypotoni, ligesom miljøfaktorer, traumer og genetiske lidelser, ifølge National Institute of Neurological Disorders and Stroke. Når den underliggende tilstand er opdaget, kan behandlingen begynde. Behandlingen adskiller sig ud fra sværhedsgraden af lav muskel tone, barnets alder og om barnet har andre tilstande, såsom cerebral parese.
Fysisk aktivitet
Babys aktivitet
Spædbørn og babyer med lav muskeltonus kan have brug for sensorisk stimulering for at hjælpe dem med at blive bekendt med deres krop og få deres nerver og sanser til at fungere. Babyer skal sættes på maven i længere perioder for at hjælpe med at opbygge nakke- og rygmuskler. Terapi til spædbørn vil også omfatte at sætte dem i forskellige positioner til leg for at hjælpe med at opbygge styrke og undgå at udjævne bagsiden af det udviklende kranium.
Fysisk terapi
Fysioterapi kan gavne nogle børn med hypotoni ved at vende virkningerne af tilstanden. Terapi målretter generelt symptomerne på hypotoni og kan forbedre små muskelfærdigheder, mens de også bygger muskler overalt i kroppen. Terapeuter kan bruge massageteknikker og styrkeøvelser for at forbedre muskelfærdigheden. Nogle børn er muligvis nødt til at se andre specialister, såsom pædiatriske ortopæder, neurologer, opthamologer eller mave-tarmlæger for at få optimal behandling.
