Den fysiske forskel mellem langdistanseløbere og sprintere

Indholdsfortegnelse:

Anonim

Længere og sprintere på lang afstand har én ting til fælles - de prøver at vinde løb. Fysisk er de komplette modsætninger. Længere med lang afstand er magre, hvilket bedst passer dem til at dække jorden. Sprintere er kraftigt bygget og eksplosivt hurtigt til kortere strækninger. De to løbere er forskellige i hastighed og kropstype.

Fra højde til vægt til muskelmasse er der mange forskelle mellem langdistanceløbere og sprintere. Kredit: Thomas Northcut / Photodisc / Getty Images

Højde

Generelt er topløbere over lang afstand høje. De har lange arme, der pumper for ekstra kraft. Afstandsløbere har også lange ben, der giver mulighed for et større skridt. Dækning af mere jord med færre trin får distanceløberen til målstregen på kortere tid. Sprinter er typisk mindre end afstandsløbere. Kortere ben er gavnlige for hurtig bygningshastighed.

Vægt

Løbere på lang afstand har så lidt vægt som muligt. At køre løb, der dækker en kilometer eller mere, kræver styrke og udholdenhed. At bære for meget vægt er en byrde for distanceløbere og bremser hastigheden. Afstandsløbere brænder konstant kalorier i træning og konkurrence, så overdreven vægtøgning er sjældent et problem. Sprinter bærer mere vægt, og det meste er muskler. At være tungere giver sprinteren mulighed for at køre med mere kraft. Tilføjet vægt hjælper også sprintere med at skære gennem vinden.

Muskelmasse

Længere med lang afstand udvikler lange, magre muskler, især i underkroppen. Sprintere har tykke muskler. Stærke lår og kalve hjælper sprinteren med at briste fra startlinjen. Sprinter har også stærke overkropper. Kraftig armpumpe og giver maksimal hastighed og kraft, mens du hjælper med balance. Længere på lang afstand er afhængige af aerob træning for at blive klar til løb. Sprinter træner også aerob træning, men de løfter vægte for at tilføje muskler.

Fysiske risici

Længere og sprintere med lang afstand løber helt forskellige løb. De har også forskellige skaderisici. Afstandsløbere siddes ofte ved stressfrakturer, skinnebensskiver og muskelkramper, et biprodukt af dehydrering, der kan komme med løbende lange løb som f.eks. Marathons. Sprintere skal være på vagt over for muskel- og hamstringtræk, der opstår med hurtig acceleration. Afstandsløbere og sprinter er begge tilbøjelige til skader på ankel, knæ og ryg, der kan være forårsaget af for meget træning og konkurrence.

Den fysiske forskel mellem langdistanseløbere og sprintere